Pejlemærker

9. FinansDanmark

EU's frie bevægelighed for kapital er vigtig for at sikre Danmarks velstand. Investeringer på tværs af EU øger danskernes opsparing pga. bedre risikospredning. Et stort marked giver konkurrence og billigere lån, og dermed de bedste vilkår for at sikre vækst og beskæftigelse.

Pejlemærke

9. FinansDanmark

EU's frie bevægelighed for kapital er vigtig for at sikre Danmarks velstand. Investeringer på tværs af EU øger danskernes opsparing pga. bedre risikospredning. Et stort marked giver konkurrence og billigere lån, og dermed de bedste vilkår for at sikre vækst og beskæftigelse.

Et stort europæisk marked betyder, at virksomhederne kan opnå de billigste lån og få den billigste risikoafdækning

EU er afgørende for at sikre den danske velstand. Det handler naturligvis om den samhandel, vi har med andre lande, men det handler i høj grad også om den finansielle sektor og kapitalens frie bevægelighed.

Den finansielle sektor er en dybt integreret del af samfundsøkonomien. En stærk finansiel sektor og infrastruktur er en forudsætning for at skabe vækst og beskæftigelse i såvel små som store danske virksomheder. Den er en forudsætning for, at den almindelige dansker kan finansiere bolig og forbrug, og sektoren spiller også en afgørende rolle for opsparingen.

EU’s frie bevægelighed for kapital og betalinger betyder bl.a., at vi kan konkurrere og udbyde lån til udenlandske virksomheder, ligesom udenlandske finansielle institutter kan komme ind og præge konkurrencen på det danske marked. Det giver den bedst mulige fordeling af kapital.

EU's frie bevægelighed for varer og kapital betyder fx, at den lille jyske, fynske eller sjællandske virksomhed kan købe og betale materialer, hvor det er billigst, at, investorerne kan sprede risici og sikre en bedre forvaltning af opsparingen, og at den enkelte pensionsopsparer kan få sine midler placeret dér, hvor der er størst forventninger til afkast.

Og et stort europæisk marked betyder, at virksomhederne kan opnå de billigste lån og få den billigste risikoafdækning.

De danske boligejere vil blive ramt af de nye såkaldte Basel-krav, der er internationale amerikansk-baserede regler, der betyder, at man ikke længere skeler til den reelle risiko, når der skal beregnes kapitalkrav. Basel-kravene vil udover boligejerne også ramme danske virksomheder og hele den generelle vækst. Både FinansDanmark og de skiftende regeringer har talt varmt for en ændring af forslaget. Og det er også på det område vigtigt med opbakning fra hele EU for at ændre de generelle krav.

Den danske finanssektor beskæftiger over 80 nationaliteter. Der er omkring 30 filialer af udenlandske institutter i Danmark, og de danske institutter har  et betydeligt udlån i EU.

Kapitalens frie bevægelighed og store mobilitet betyder naturligvis, at den finansielle sektor er en særdeles konkurrenceudsat sektor, hvilket stiller krav til, at der er ens konkurrencevilkår og at vilkårene kan matche de globale spilleres. EU spiller en helt central rolle i arbejdet med at opnå de samme vilkår, så alle kan konkurrere på lige fod.

Det gælder også i forbindelse med finansielle kriser. Efter den finansielle krise ryddede de danske banker selv op. Danmark gik forrest og indførte Bankpakke I, som betød, at det var bankerne selv og ikke skatteyderne, der betalte for oprydningen. Det blev de straffet for internationalt af rating-bureauerne. Men nu er EU fulgt i Danmarks fodspor, og der er indført ens regler, der sikrer, at skatteyderne ikke rammes, men at det er bankerne selv – ligesom tilfældet er i Danmark – der betaler for finansielle kriser. Det styrker de danske bankers konkurrenceevne og viser styrken ved internationalt samarbejde, ligesom det er et godt eksempel på, at Danmark har større indflydelse i EU, end vores befolkningsandel tilsiger.

Den finansielle sektor laver også masser af digitale løsninger, der fx gør, at kunderne og virksomhederne nemt og bekvemt kan betale og sende regninger på tværs af grænser. Og også her spiller EU en rolle.

Men det er desværre ikke kun varer og kapital, der flyder over grænserne – det gør kriminaliteten også.

FinansDanmark har derfor stor fokus på cybersikkerhed, fordi cyberkriminaliteten og antallet af cyberangreb er stærkt stigende. Det er helt afgørende med stærkt samarbejde på tværs af grænserne.

FinansDanmark bruger også mange ressourcer på at indberette mistænkelige transaktioner for at undgå hvidvask. Også det kræver internationalt samarbejde og EU's hvidvaskdirektiv spiller her en betydelig rolle.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >