Pejlemærker

37. Fagbevægelsen mod Unionen

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv. Faglig konflikt er et vigtigt værktøj til at sikre ordnede forhold. Men EU-Domstolen truer den danske model. Danmark bør arbejde for, at EU vedtager en såkaldt social protokol, så konfliktretten bliver grundlovssikret i EU.

Pejlemærke

37. Fagbevægelsen mod Unionen

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv. Faglig konflikt er et vigtigt værktøj til at sikre ordnede forhold. Men EU-Domstolen truer den danske model. Danmark bør arbejde for, at EU vedtager en såkaldt social protokol, så konfliktretten bliver grundlovssikret i EU.

Fri bevægelighed på overenskomstmæssige vilkår

EU-domstolen opfører sig som en tumpe på det danske arbejdsmarked

Det burde ikke være nødvendigt med en folkehøring om den frie bevægelighed i EU. Hvis EU gjorde, som de siger, og sagde, hvad de gør, var der ingen problemer. Men sådan er det ikke, og kendsgerninger og løgne blandes til en særegen glidebane. Udbytning og udnyttelse bliver pludselig en helt nødvendig forudsætning for fredens projekt. Hvordan hænger det nu sammen?

EU blander sig ikke i det danske arbejdsmarked. Det har været mantraet, siden vi blev medlem, og det kan man endda læse i EU’s traktater. Alligevel sker det, og resultatet kan bevidnes hver dag på rastepladser landet over, hvor groft udbyttede chauffører fra Østeuropa sidder og venter på tur. De fragter varer fra sted til sted i Danmark til en ussel løn. Det sker kun, fordi EU’s godsregler tillader det.

På de danske byggepladser arbejder østarbejdere til lønninger et godt stykke under tariffen. Hvorfor? EU’s såkaldte udstationeringsdirektiv forhindrer fagforeningerne i at konflikte for lige vilkår for de udenlandske kolleger. Sådan troede vi ikke det var – indtil EU-domstolen belærte os om noget andet. (Se temaet: Faglige rettigheder under pres fra EU).

Hvordan kan den velstand og rigdom, som EU’s indre marked angiveligt har bragt os, pludselig været baseret på, at danske bønder skal have ret til at hente arbejdskraft i Unionen til 7.500 kr. om måneden? Hvem er det lige, der bliver rige af den trafik. Det er næppe de landarbejdere, som rejser tusinder af kilometer for at passe danske svin.

De 28 EU-lande har siden den industrielle revolution opbygget deres arbejdsmarkeder – baseret på styrkeforholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. Det forsøger EU med direktiver at støbe ind i samme form, og i sidste ende hugger EU-domstolen så det sidste til med sine domme. (Se mere: EU Domstolen og konfliktretten).

Problemet er, at arbejdsmarkedet bliver behandler, som om det var enhver anden vare; en service, som cirkulerer på det indre marked. Det er, som om EU ikke har opdaget forskellen på italienske dåsetomater og polske blikkenslagere. Forskellen er blevet tydeligere, og den har ikke kun konsekvenser for de østarbejdere, som arbejder på usle vilkår. Social dumping har de seneste 10 år betydet lønstagnation i bl.a. byggebranchen, og i sidste ende svækker den fagbevægelsen, som en af velfærdssamfundets grundpiller. Hvorfor skulle godt betalte trygge job være uforeneligt med udveksling af varer?

Det behøver ikke at være sådan:

En simpel løsning vil være, at medlemslandene tilslutter sig den Europæiske Faglige Sammenslutnings forslag om en social protokol. En sådan social protokol vil betyde, at konfliktretten grundlovssikres i EU, og at medlemslandene og deres fagforeninger vil have ret til og muligheder for at sikre, at udenlandske arbejdere arbejder på lige vilkår med værtslandets.

Protokollen vil også sikre, at de faglige rettigheder og medlemslandenes beskyttelseslovgivning har forrang for de økonomiske friheder i det indre marked.

For at få en sådan protokol, kræver det blot, at mindst ét medlemsland rejser krav om den og beder om indkaldelse til en regeringskonference.

Så problemet kan løses, men er viljen der? De seneste drøftelser efter Brexit-afstemningen viser, at de resterende EU-lande i stedet snakker om at styrke det fælles arbejdsmarked – men uden den sociale protokol er nævnt! Det er oplagt, at vi fra dansk side rejser kravet.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >