Pejlemærker

17. Det Økologiske Råd

Hormonforstyrrende stoffer og mikroplastic gør mennesker syge og forurener verdenshavene. Derfor er der brug for skrappe fælles EU-regler. Danmark skal presse EU gennem alliancer med andre medlemslande, som også er med til at præge EU’s dagsorden på kemikalieområdet.

Pejlemærke

17. Det Økologiske Råd

Hormonforstyrrende stoffer og mikroplastic gør mennesker syge og forurener verdenshavene. Derfor er der brug for skrappe fælles EU-regler. Danmark skal presse EU gennem alliancer med andre medlemslande, som også er med til at præge EU’s dagsorden på kemikalieområdet.

Kemikalieområdet kræver fokuseret indsats

Danmark bør styre efter at få skabt harmoniseret EU-regulering af hormonforstyrrende stoffer. Vi står overfor en massiv miljø- og sundhedsmæssige udfordring i forlængelse af den laissez faire-håndtering vi i mange tilfælde har af kemikalier. Men at arbejde for en fælles EU-regulering er ikke det samme som at sidde og afvente EU-processerne. Dette er en meget langtrukken procedure, og i mellemtiden kan Danmark speede EU-processen op, hvis der bliver taget nationale initiativer– så vidt muligt koordineret med andre progressive medlemslande.

Der er al mulig grund til at tage kemikalieproblematikken alvorligt. Dansk forskning har igennem en årrække bidraget til den viden, der foreligger i dag. Vi har i dag så stor og kvalificeret viden om hormonforstyrrende stoffer, at vi ikke kan forsvare at lade stå til. Danmark bør skabe alliancer med andre EU-lande om at gå i spidsen med regulering af skadelige kemikalier. Et konkret eksempel er Frankrigs forbud mod at sælge og importere fødevarekontaktmaterialer med et indhold af bisphenol A. Dette har været gældende siden januar 2015. Danmark bør skabe en alliance med Frankrig og dermed lægge øget pres på EU.

Et lignende eksempel findes i Norge, hvor de har indført et forbud mod det svært nedbrydelige hormonforstyrrende stof PFOA i tekstiler. Norge er ganske vist ikke medlem af EU, men har en frihandelsaftale og er derfor omfattet af samme regler som EU-landene. Hvis vi slutter op, kan vi øge presset på EU for en bedre fælles lovgivning.

Ofte ser vi, at EU-lovgivning ikke kan vedtages, fordi modstanderne hævder, at der ikke findes brugbare alternativer til de skadelige stoffer. COOP er et eksempel på en virksomhed, der har fundet løsninger på mange områder. Det har de ved at udarbejde en skarp kemikaliestrategi der går langt udover gældende lovgivning og ved at stille krav til producenter. Bl.a. har de netop indført en tekstilkollektion 100 pct. fri for fluorstoffer. Dette er endnu en grund til at støtte op om det norske forbud og presse på i EU. Ved at bruge den offentlige indkøbspolitik til at fravælge de skadelige kemikalier og dermed skabe et marked for produkter uden disse stoffer vil dansk erhvervsliv fremadrettet kunne drage konkurrencefordele af kommende EU-forbud.

Det samme gælder den miljø- og sundhedsmæssige udfordring ved mikroplastik. Også her kan der skabes alliance med andre EU-lande, som er med helt fremme i denne debat. Danmark har opfordret EU-Kommissionen til et forbud mod mikroplastik i kosmetiske produkter. Denne opfordring ville stå langt stærkere, hvis man gik sammen med lande som Storbritannien og Italien, som nationalt laver et enormt arbejde på dette område.

Den konkrete opfordring:

Danmark skal skabe pres på EU via alliancer med EU-medlemslande, som ligeledes er med til at præge EU’s dagsorden på kemikalie- og plastikområdet.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >