Pejlemærker

33. Dansk Flygtningehjælp

Flygtninge, som kommer til Europa, skal ikke overlades til enkelte lande. EU-landene bør stå sammen og vise solidaritet med hinanden. Det gælder både med hensyn til at overholde de EU-regler, som allerede eksisterer, og for at løse kriser og problemer de steder i verden, som mennesker flygter fra.

Pejlemærke

33. Dansk Flygtningehjælp

Flygtninge, som kommer til Europa, skal ikke overlades til enkelte lande. EU-landene bør stå sammen og vise solidaritet med hinanden. Det gælder både med hensyn til at overholde de EU-regler, som allerede eksisterer, og for at løse kriser og problemer de steder i verden, som mennesker flygter fra.

Den politiske krise på flygtningeområdet er en missed opportunity for EU

Flygtningesituationen i Europa er en missed opportunity for EU-samarbejdet. Det der blev til en politisk krise, der var ved at vælte EU-samarbejdet, kunne være blevet til et styrket EU, hvis vi havde været bedre forberedt og hvis medlemslandene havde vist solidaritet og i fællesskab søgt løsninger. I stedet gik mange regeringer solo og valgte nationale indgreb – de forlod fællesskabet. Resultatet har været, at et relativt set overskueligt antal asylansøgere har kastet EU-samarbejdet på verdens rigeste kontinent ud i en større politisk krise, der uanset de mange topmøder ikke har ført til noget videre – og slet ikke de fælles løsninger, der er det eneste fornuftige svar på den globale flygtninge- og migrationskrise.

Da tallet af asylansøgere til Europa begyndte at stige i foråret og sommeren 2015, vidste hele EU, at Grækenland var udfordret. Ideen bag Dublinforordningen, som regulerer flygtningestrømmen bag de ydre grænser, virkede, men betød samtidig, at man lod landene på EU’s ydre grænser mod syd i stikken. Det var derfor ikke nogen overraskelse, at presset på Europa udviklede sig til en humanitær katastrofe inden for EU’s grænser, da krisen eskalerede. Det gør det dog ikke mindre pinligt, at man svigtede sammenholdet i EU. Lad mig stilfærdigt minde om, at der sidste år kom 1,2 millioner asylansøgere til EU – hvoraf en del jo ikke er flygtninge og derfor kan sendes hjem igen. Vi er i alt 500 millioner indbyggere – asylansøgerne udgør altså en kvart procent. Hvis verdens rigeste kontinent ikke kan klare dette, har vi meget større problemer i EU-samarbejdet. Men det kunne vi ikke. Udfordringen kunne være løst, hvis landene havde stået sammen om et fælles asylsystem og en fælles, fair og solidarisk fordeling af asylansøgerne. I stedet gik landene hver til sit med uegnede værktøjer (udhuling af flygtninges økonomi, forringelser af familiesammenføringsmuligheder m.m.) i et race to the bottom, hvor det handlede om at være så lidt attraktiv som muligt for at beskytte nationalstaternes grænser i stedet for at beskytte flygtningene.

Da Kommissionen sidste år kom med forslag om at omfordele 160.000 flygtninge (en tredjedel promille af det samlede indbyggertal i EU), gik landene baglæns for at modtage så få af disse som muligt. Vi så det også i Danmark, hvor det først blev afvist, at vi kunne deltage. Derefter meldte vi, at vi kunne tage 1.000 for så igen at sige nej tak. Samtidig blev politikerne, herunder de danske, ved med at sige, at de ikke tror på nogen fælleseuropæiske løsninger – uanset at det er de samme politikere, der kan styrke EU-solidariteten og skabe fælles løsninger. Den tyske kansler, Angela Merkel, forsøgte at skabe solidaritet, men lykkedes ikke, og hun måtte vel erkende, at det var vigtigt for den europæiske udvikling at tage presset væk, og derfor blev aftalen med Tyrkiet født – en aftale, som mange mener er problematisk.

Man kan, hvis man vil, i EU. Opskriften er kendt: Vi må stå sammen om at få styr på de ydre grænser, vi må sikre et fælles asylsystem, der bygger på reelle beskyttelsesbehov, vi må sikre en solidarisk omfordeling af asylansøgere i Europa, Europa og verden må sætte ind med større hjælp i nærområderne. Ja, og så må verden blive bedre til at løse de konflikter, som er ondets rod.

Alt dette ved vi godt, og det er hyppigt reflekteret i EU-kommissionens forslag og papirer. Men EU er ikke stærkere end medlemsstaternes vilje, og den er ikke til stede. Det er jo en sørgelig situation. Mit håb er derfor, at det snart går op for politikerne og beslutningstagerne, at de er nødt til at stå sammen for at gøre noget ved denne udfordring, og at de sammen må vise de europæiske befolkninger, at de kan håndtere krisen. I en situation, hvor vi for alvor har brug for at stå sammen, er det ærgerligt at se os forlade fællesskabet og alene stå sammen om ikke at yde flygtninge beskyttelse i EU.

Med venlig hilsen
Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >