Fakta

Må fagforeninger blokere udenlandske virksomheder, der ikke overholder danske overenskomster?

Der er ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, da svaret afhænger af hvordan de forskellige rettigheder udøves i den enkelte sag.

Pejlemærke

Må fagforeninger blokere udenlandske virksomheder, der ikke overholder danske overenskomster?

Der er ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, da svaret afhænger af hvordan de forskellige rettigheder udøves i den enkelte sag.

Retten til at strejke og lave blokader mod virksomheder, der underbetaler deres ansatte, er led i arbejdstagernes grundlæggende ret til at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. Disse rettigheder er også beskyttet af EU-retten. Men virksomheder har samtidig en grundlæggende ret til at etablere sig og/ eller levere tjenesteydelser, hvor de vil inden for EU. Derfor er der ikke noget simpelt svar på spørgsmålet om, hvilke af de grundlæggende rettigheder der vejer tungest. Svaret afhænger af, hvordan de forskellige rettigheder udøves i den enkeltes sag.  

EU-Domstolen har afgjort en række sager med spændinger mellem strejkeretten og rette til fri bevægelighed. Den overordnede konklusion i disse sager er, at kollektive kampskridt godt må begrænse den frie bevægelighed, hvis de er begrundet af ”tvingende almene hensyn”, og hvis kampskridtene er rimelige i forhold til fagforeningernes mål.

Det betyder f.eks., at danske fagforeninger i princippet gerne må lave blokader mod udenlandske virksomheder, der underbetaler deres ansatte i Danmark. Men det kræver, at der findes en overenskomst på områder, der har klare og generelle lønkrav. Og den udenlandske virksomhed skal have mulighed for at sætte sig ind i de overenskomstkrav, der gælder i Danmark. I visse andre lande vil klare lønkrav være en lovfastsat mindsteløn. Men i Danmark er det overladt til arbejdsmarkedet parter at fastsætte mindstelønnen på de forskellige fagområder.

Dommene betyder også, at danske fagforeninger skal respektere overenskomster fra andre EU-lande. De må derfor ikke behandle virksomheder, der har indgået overenskomst i et andet EU-land ringere en virksomheder, der har indgået en dansk overenskomst. 

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >