Fakta

Hvad er harmonisering i EU?

Harmonisering betyder, at alle EU-lande tilpasser deres forskellige regler og standarder og bliver enige om noget fælles.

Pejlemærke

Hvad er harmonisering i EU?

Harmonisering betyder, at alle EU-lande tilpasser deres forskellige regler og standarder og bliver enige om noget fælles.

Harmonisering skal gøre det lettere for virksomheder at sælge deres varer eller tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU’s indre marked.

EU har harmoniseret landenes regler for fremstilling, markedsføring og salg af en lang række forskellige produkter og tjenesteydelser. F.eks. skal legoklodser leve op til reglerne i EU's legetøjsdirektiv, der sætter grænser for mængden af skadelige kemikalier i legetøj. EU har også lavet harmoniserede regler for f.eks. biler, lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer, kemikalier, tobaksvarer, posttjenester, betalingstjenester og forsikringer. 

Når EU harmoniserer lovgivningen på det indre marked, skelner man mellem forskellige former for harmonisering, navnlig totalharmonisering og minimumsharmonisering:

  •          Totalharmonisering betyder, at EU-landene ikke kan indføre nationale regler, som afviger fra de fælles, harmoniserede EU-regler.
  •          Minimumsharmonisering betyder, at EU-landene godt kan fastsætte strengere krav end dem, der er besluttet i EU. 

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >