Fakta

Hvad er forestærket samarbejde i EU?

Det er muligt for en gruppe medlemslande af EU at gå længere i deres samarbejde end det, der blev besluttet i EU-traktaterne.

Pejlemærke

Hvad er forestærket samarbejde i EU?

Det er muligt for en gruppe medlemslande af EU at gå længere i deres samarbejde end det, der blev besluttet i EU-traktaterne.

Nogle medlemslande kan gå længere i deres samarbejde uden at skulle have alle andre medlemslande med. Men der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før det må ske:

  • Minimum ni lande skal deltage. 
  • Forstærket samarbejde kan ikke ske på områder, hvor EU har enekompetence. Det er konkurrenceregler, regler for euroen, told, handelspolitik og havets biologiske ressourcer.
  • Forstærket samarbejde kan heller ikke ske på forsvarsområdet.
  • I EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik må forstærket samarbejde kun ske i et vist omfang.

Forstærket samarbejde er ikke brugt særlig tit i EU. Faktisk er der kun fem forslag, hvor det har været foreslået, og kun tre er gennemført som forstærket samarbejde.

Et eksempel på et forslag, som er gennemført, er retten for internationale gifte par til at vælge, hvilket EU-lands regler de vil skilles efter. Et forslag, som ikke er gennemført endnu, er et om, hvilke regler der skal gælde, når formuer skal deles mellem internationale par, der går fra hinanden. Her vil en del lande ikke være med, fordi forslaget også dækker homoseksuelle par og ved at anerkende sådanne par i spørgsmål om formueforhold, mener nogle lande, at det er at anerkende homoægteskaber og/eller registreret partnerskab ad bagvejen.

Læs mere her:

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >