Fakta

Hvad bestemmer EU, og hvad bestemmer Danmark?

EU har enekompetence til at vedtage lovgivning omhandlende toldunionen, fastlægge af konkurrencereglerne for det indre marked, den monetære politik, bevarelse af havets biologiske ressourcer, den fælles handelspolitik og ved indgåelse af internationale aftaler med hjemmel i en lovgivende retsakt.

Pejlemærke

Hvad bestemmer EU, og hvad bestemmer Danmark?

EU har enekompetence til at vedtage lovgivning omhandlende toldunionen, fastlægge af konkurrencereglerne for det indre marked, den monetære politik, bevarelse af havets biologiske ressourcer, den fælles handelspolitik og ved indgåelse af internationale aftaler med hjemmel i en lovgivende retsakt.

EU har kun den magt, som medlemslandene har givet Unionen i traktaterne. Magten til at bestemme på alle andre områder ligger fortsat hos Danmark og de andre medlemslande. Dette kaldes også princippet om de tildelte kompetencer. EU skal altså være tildelt en ret til at bestemme på et område (en kompetence) for at kunne lave nye regler inden for området, afhængigt af, hvilken type kompetence EU er blevet tildelt.

Der skelnes normalt mellem følgende tre hovedtyper af EU-kompetencer:

  • Enekompetencer, hvor kun EU kan lovgive og vedtage juridisk bindende regler. Medlemslandene kan kun vedtage regler efter bemyndigelse fra EU.
  • Delt kompetence, hvor både EU og medlemslandene kan lovgive og vedtage juridisk bindende regler. Et medlemsland kan dog kun udøve sin kompetence, i det omfang EU ikke har udnyttet sin kompetence eller er ophørt med at udøve den.
  • Kompetence til understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag giver EU kompetence til at lave tiltag på områder, hvor medlemslandene er hovedlovgiver. EU kan her ikke harmonisere medlemslandenes lovgivning, men kan kun vedtage tiltag, som understøtter, koordinerer eller supplere medlemslandenes indsats.

Endeligt findes der to samarbejdsområder, som ikke kan indplaceres under disse kompetencetyper.

Det drejer sig for det første om samarbejdet om medlemslandenes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Kompetence ligger på dette område som udgangspunkt hos medlemslandene, mens EU kun har bemyndigelser til at samordne medlemslandenes politikker, dvs. koordinere og informere om landenes politikker på området. Men i kølvandet på den økonomiske krise i slutningen af 99’erne har EU vedtaget bl.a. det europæiske semester, der i større grad og meget mere detaljeret end tidligere giver anvisninger til medlemslandene på området.

Det andet område er EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som består i at definere og gennemføre en fælles udenrigspolitik for EU. Kompetencen til at bestemme udenrigspolitikken er dog medlemslandenes.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af folkehøring.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >